Om os
Om os
Dennis og Sabrina er gift, og har sammen 2 børn fra 2013 og 2017.
De startede deres træner samarbejde tilbage i 2014 og har siden drevet Get Fit.
I 2020 åbnede de deres første egne lokaler og siden er virksomheden vokset. I dag har de sammen ca 200 m2 funktionel træningsområde i Slangerup, hvor de laver personlig træning, bootcamp og kostvejledning.
Parret arbejder desuden som brandmænd ved siden af, fordi de brænder for at arbejde med brand og redning, og gøre en forskel for mennesker.
Dennis
Er 37 år, og tog sin træner uddannelser tilbage i 09, og han har – udover sin personlige træner – desuden bokseinstruktør og crossfit træner på sit CV.
Dennis har selv dyrket elite crossfit hele sit voksenliv, efter drømmen om professionel fodbold stoppede som 18 årig efter en knæskade.
Dennis nåede at vinde blandt andet den prestige fyldte “butchers classic” crossfit konkurrence, inden han trak sig fra konkurrence gulvet for at fokusere mere på forretningen og sine børn,
Dennis’ træninger er karakteriseret ved høj variation gennem funktionelle bevægelser. Dennis har en evne til at lege gennem sin træning, og der er aldrig en time eller Workout der er ens. Han kan lide at udfordre, og med sin brede viden og erfaring inden for styrketræning, vægtløftning og konditionstræning kan du være sikker på at blive stærkere, hurtigere og mere atletisk efter et forløb hos Dennis.
Sabrina
Er 33 år, og tog sin kostvejleder og personlig træner uddannelse i 2013 og 14.
Hun har ligesom Dennis konkurreret i elite crossfit, olympisk vægtløftning og styrke konkurrencer. Desuden arbejder Sabrina i Hovedstadens beredskab som Danmarks første kvindelige “elite Brandmand” (læs: Brand niveau2, kredsløbsrøgdykker) og har været aktuel i TV2’s program “korpset”.
Sabrina elsker træning, udfordringer og hårdt arbejde. Hun tror på den personlige udvikling gennem udfordringer, og er god til at grave dybt i sine klienters motivation og person.
Hos Sabrina kan du være sikker på at opleve fremgang og udvikling – både kropsligt og mentalt. Hun møder dig på dit niveau og sammen skræddersyes der et forløb der passer din målsætning.
Vores værdier:
- Personlig kontakt og nærvær
- Fokus på teknik, motivation og resultater
- Træning der passer til dit liv
Vores træning og koncept
Træningen hos Get fit er en blanding af klassisk styrketræning med frivægte, funktionelle kropsøvelser, konditions træning og cross inspireret workouts.
Vores tilgang til kost er simpel og enkel – alt skal ses i kontekst og balance, og vi kan ikke skære alle mennesker over sammen kam. Vi starter alle forløb med en grundig samtale, hvor målsætning og behov fastlægges, og herfra laves der en trænings-og kostplan for det videre forløb. Vi ser dig som menneske, og støtter dig gennem de udfordringer du måtte møde.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Get Fit og være en del af din rejse!